Huset på Gåskærvej har siden 1936 været det sociale og kulturelle centrum for vores lokalområde.

Til Fælleshusets venner.

En lille opdatering på forårets arrangementer i Fælleshuset…som kalenderen ser ud indtil videre…

Fredag d. 7. marts holder Paul igen cafe fra 15.30 – 1730; og så kan du lige nå hjem og lufte hunden inden Tonny serverer stegt flæsk og persillesovs kl 18.30.  Efter spisningen fortæller Vagn Kalshøj om en sin sejltur på Dalslandskanalen i Sverige. Tilmelding til spisning på 29428676. Køkkenet har sat et max på 30 – så lad vær med at vente for længe….

Tirsdag d. 11. marts har vi besøg af Teaterkredsen; her er alt udsolgt…

Fredag d. 21. marts har vi generalforsamling med efterfølgende spisning; indkaldelse følger snarest….

Fredag d. 4. april er der koncert med bandet De Gyldne Drenge, der optræder med musikken fra det hedengangne band De Gyldne Løver; det er irsk på dansk og klassikere som Hjemmebrænderiet, Jeg er ikke som de andre….plus en helt masse andet som vi troede vi havde glemt; det bliver muntert! Og køkkenholdet stiller op med marineret svinefilet og diverse tilbehør inden koncerten. 

Pris 250 kr for medlemmer,

300 hvis du ikke er medlem endnu. Tilmelding til Per på 29428676

Fredag d. 11 april er der fredagscafe igen. Åbent fra 15.30 – 17.30.

Fredag d.16. maj er der St Bededagsfrokost – jo, bededagen findes endnu – ihvertfald vest for Lemvig.

Onsdag d. 11. juni er der udflugt; vi mødes kl 18, medbringer en madkurv og tager ud i det blå…

Og endelig: Fredag d. 12. september indleder vi efterårssæsonen med en koncert: Gode gamle Riverband spiller jazz og blues – og mon ikke der bliver spisning inden koncerten.

Med Venlig hilsen
Bestyrelsen.

Klik på nedenstående arrangementer for at læse mere

No event found!