Tradish – lørdag 21. september.

Lørdag d. 21 september får vi besøg af bandet Tradish, der er en af de førende fortolkere af irsk folkemusik på den danske musikscene. Tradish er: John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki, step Louise Ring Vangsgaard: violin, bratsch, vokal Brian Woetmann: vokal, mandolin, bodhrán og percussion Tradish har igennem de sidste 10 år rejst rundt med deres musik, og fortalt historier på hundredvis af scener på tværs af Europa. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne. Og måske bliver der ligefrem mulighed for at lære lidt irsk dans….. Inden koncerten er der spisning – selvfølgelig irsk stuvning – og vi sørger for at baren er velforsynet med diverse former for irsk øl og whisky.

Spisning kl 18.30 – koncert kl 20.00.

100 kr for mad – og 100 kr for koncert. Tilmelding hos Per på 29428676 – eller køb en billet hos Lemvig Boghandel.

Skriv en kommentar