Til Fælleshusets venner.

Med coronarestriktionerne bag os må det være tid at genoplive det lokale kulturliv, og i den forbindelse har Vandborg Musik to gode tilbud i foråret:

Fredag d. 11. marts kl 19.30 har vi duoen Jane & Shane tilbage på scenen i Fælleshuset; de besøgte os for 3 år siden og gav os en stor musikalsk oplevelse, så nu må det være til til et gensyn!

Engelske Jane Clark (violin,vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhran) er ikke bare dygtige musikere; de er begavede underholdere i særklasse. 

Rødderne er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen.

“Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!” (Niels Hausgaard)

Koncerten falder jo tæt på Sct Paticks Day – så vi prøvcer lige at få noget godt irsk øl i baren igen!

Billetterne koster 150 kr og kan bestilles hos Per på 29428676.

Og fredag d. 29 april får vi så besøg af Michelle Birkballe, bakket op af de super dygtige brødre Jakob og Josef Baumgartner. Den vel nok sejeste kvindelige vokal på den danske rock/blues scene. Og som nogen måske vil huske har Michelle Birkballe faktisk også spillet i huset før – selvom det efterhånden er mange år siden.

Og mon ikke coronaen er så langt bag os til den tid at vi kan vove en fællesspisning inden koncerten.

Og husk i øvrigt at vi er begyndt at holde fredagscafe i Fælleshuset igen!

Skriv en kommentar