Foredrag i Fælleshuset.

Tirsdag d. 20 februar kl 19.30 er der foredrag i Fælleshuset.

Kurt Svennevig Christensen fra Ferring kommer og fortæller om sit mangeårige arbejde med at udvikle fiskeriet i Somaliland.
Kurt har været tilknyttet ngo-projektet Somali Fair Fishing og har stået for det praktiske arbejde med at uddanne lokale fiskere og opbygge en modtagestation for fisk; det har betydet mange rejser, langvarige ophold i et barskt område – og mange erfaringer med en meget fremmedartet kultur. Projektet har været meget succesfuldt og har modtaget stor anerkendelse. Læs mere om Fair Fishing
Og så er der kaffe og kage!

Litteraturaften i Fælleshuset 6. februar kl: 19:30

Gunda Jørgensen vil gennemgå dette års nobelpristager Kazuo Ishiguros roman fra 1989 Resten af dagen.

Romanen foregår i England i 1930erne/1956 og handler om Stevens, som i mange år har været den perfekte butler på godset Darlinton Hall. På en sjælden ferietur, hvor han kører gennem England oplever han i tilbageblik sit liv. Vi hører om hans blinde loyalitet mod herskab med deres politiske engagement i 30 erne og hans venskab med Miss Kenton (eller uerkendte kærlighed).

Ved hjælp af underdrivelser, antydninger og udeladelser fokuserer Kazuo Ishiguro på mesterlig vis på de fortrængninger, som langsomt afdækkes.

Det har ikke været muligt at skaffe bogen på biblioteket, da de få eksemplarer de danske biblioteker har er udlånt. Men bogen er netop blevet genoptrykt og kan fås i Lemvig boghandel til ca. 100 kr. Måske en oplagt gaveide.

 

Velkommen

Velkommen til Vandborg-Ferring Fælleshus nye hjemmeside .

Den vil løbende blive opdateret

Hvem vil hjælpe med madlavningen til vores fællesspisninger??
Der skal laves mad til omkring 40 mennesker.
Ring til Birgit på 30 29 51 35 eller Gitte på 27 45 40 45.
Vi har flinke frivillige til at lave mad og til at bage til vores
arrangementer, men vi vil gerne have flere til at hjælpe indimellem, så
hvis du har lyst til at give en hånd, skal du endelig sige til.

Sms eller ring til Gitte 27454045.