Litteraturaften i Fælleshuset 19. november


Tirsdag den 19. november er der igen litteratur i Fælleshuset.

Gunda Jørgensen vil gennemgå Kathrine Kressmann Taylers novelle Adressaten Ubekendt.

Adressaten Ubekendt er en kort brevveksling i fiktionsform mellem den jødiske kunsthandler Max Eisenstein, der bor i San Francisco og hans tidligere forretningspartner Martin Schulse, der er rejst tilbage til Tyskland. Året er 1932 og Schulse og hans familie fanges ind af den nazistiske ånd.

Eisenstein og Schulse udveksler breve med hinanden og gennem disse bliver læseren vidne til et uhyggeligt skift i deres venskab. Ydre omstændigheder og personlige valg forvandler varmen og trofastheden mellem de to gamle venner til en iskold og ondsindet hævnakt.

Det Kongelige Teater spiller for øjeblikket og indtil 3. november Adressaten ubekendt med Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen i hovedrollerne som Schulse og Eisenstein. Stykket er også på turne rundt i landet. Nærmeste sted er Nykøbing Mors Teaterkreds den 9. oktober.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget og kan ikke skaffes på biblioteket, men vi har kopieret nogle eksemplarer, som kan lånes. Novellen er kun på 45 sider, så den er hurtig læst.

Alle der har lyst til at deltage er velkomne, uanset om man har læst bogen eller ej.

Henvendelse til Birthe Jacobsen 21643290, 97836581 eller birthefoersom@gmail.com

Skriv en kommentar