Koncert med Michelle Birkballe Trio

Til Fælleshusets venner.

Koncert med Michelle Birkballe Trio.

Fredag d. 29. april bydes der igen indenfor til koncert vores hyggelige Fælleshus når Michelle Birkballe Trio kommer til byen.

Storytelleren og rocksangerinden Michelle Birkballe har i årevis været et veletableret navn på den danske rock/blues-scene og har på det sidste mest optrådt med fuldt band sammen med legendariske Rocknalle – men i Vandborg bliver det en lidt mere afdæmpet version af Michelle vi kommer til at opleve, når hun går på Fælleshusets lille scene i trioversionen sammen med de musikalske brødre Josef og Jakob Baumgartner. Michelle har jo i øvrigt før besøgt os – men det er vist efterhånden en halv snes år siden.

I guitarkufferten har Michelle masser at tage af, når hun går på scenen. Mest sange fra sine egne albums, men også andres sange, som hun gør til sine egne. Og så kan hun fortælle om sit liv på en så ægte og afvæbnende måde, at ingen går fra hendes koncerter uden at have grinet sammen med hende.

Inden koncerten byder Fælleshusets trofaste madhold på en fællesspisning – det bliver vist noget med en mørbradgryde siges der….

Spisning kl. 18.30 – koncert kl. 20. Meld til hos Per på 29428676.  Koncert + mad: 280kr.

Skriv en kommentar