HP Lange & Band – 21. april.

Som forudset blev lørdag d. 21. april 2018 en stor aften i Vandborg Fælleshus.
Med sig i på scenen i Vandborg havde HP Lange et stærkt band, der foruden ham selv på guitar talte Dave Stevens på kontrabas, Jens Kristian Dam på trommer og Niels Bonefass på banjo og violin.

Det blev en aften med god klassisk blues blandet op med “oldtime”. Fælleshuset var fyldt til sidste plads. Der var stor lydhørhed og medleven. Under ekstranummeret kunne man “høre en nål falde til jorden”.
Inden koncerten var der spisning for dem, der havde lyst – Niels Jacobsen stod i spidsen for tilberedningen af en spændende sydstats-gryde.

Skriv en kommentar