HP Lange & Band – 21. april.

Som forudset blev lørdag d. 21. april 2018 en stor aften i Vandborg Fælleshus.
Med sig i på scenen i Vandborg havde HP Lange et stærkt band, der foruden ham selv på guitar talte Dave Stevens på kontrabas, Jens Kristian Dam på trommer og Niels Bonefass på banjo og violin.

Det blev en aften med god klassisk blues blandet op med “oldtime”. Fælleshuset var fyldt til sidste plads. Der var stor lydhørhed og medleven. Under ekstranummeret kunne man “høre en nål falde til jorden”.
Inden koncerten var der spisning for dem, der havde lyst – Niels Jacobsen stod i spidsen for tilberedningen af en spændende sydstats-gryde.

Vintercabaret – Randers Egnsteater.

Randers Egnsteater – i samarbejde med Teaterkredsen Limfjorden kom igen for at vise os en af deres teaterforestillinger.

Kamete skriver:

Fælleshuset var d. 3.4. 2017 atter rammen om en stor oplevelse, da Teaterkredesen Limfjordens “Martha og Frank” savede sig beskt hen over en scene, der var opsat med det helt store udstyr.

Jeg fulgte ikke det kæmpestore arbejde, der lå forud, da udstyret til opbygningen af den store scene og lyssætningen og musikudstyret ankom kl. 13. Og med runde cafeborde og cabaret-stemning byggede Fælleshusrummet om til endnu en facet af sine mange udtryk.

Men sådan et teaterstykke, sådan en oplevelse, kommer altså ikke flyvende af sig selv til lille Vandborg og omegn. Det ved vi godt allesammen, men vi tænker ikke nødvendigvis RIGTIG MEGET på, hvor stort et stykke arbejde, der ligger bag 2 timers oplevelse.

Efter at have nydt en forrygende forestilling, fulgte jeg derimod nedtagningen af showet med store, benovede og imponerede øjne. Forestillingen blev som et andet cirkus efter tæppefald pakket sammen i imponerende mængder af store bokse og/eller sat på rullevogne og kørt og skubbet op ad slisken til videre transport ud i landet. Til næste forestilling på et andet lille sted…Samme disciplin. Samme knokleri.

Komprimeret kultur, stuvet sammen på kun lige præcis den plads som udgøres af en lastbils indre. En tung lastbil! Og aktørerne borte fra hjemmet, overnattende som udeliggere på Hotel.

Og tilbage her i Vandborg blandt andre Niels og Svend Erik, smask trætte her lige før kl. 23 efter 10 timers intenst knokleri også med at pakke det hele ud fra samme kasser og stille det hele op.

Tusinde tak for alt slæbet. 

Tusinde, tusinde tak til alle jer, der har lagt slid og hjerteblod i også denne vision og visionens levendegørelse, så vi helt herude på den yderste kant igen også kan få lov til at le og more os og blive berigede af noget større.

 

Generalforsamling 2018

VANDBORG FERRING FÆLLESHUS
GÅSKÆRVEJ 10, 7620 LEMVIG
FREDAG DEN 23. MARTS 2018 KL 18.00

Program:
1. Der bydes velkommen
2. Fællessang
3. Valg af:
a. Dirigent
b. Referent
c. Stemme optællere
4. Formandsberetning
5. Fremlæggelse af revideret regnskab
6. Indkomne forslag
7. Valg af:
a. Bestyrelse på valg:
Gitte Smith Jakobsen
Birthe Poulsen
Svend Erik Blæsbjerg
b. Valg af suppleanter
c. Revisor

8. Eventuelt
9. Dirigenten afrunder mødet
10. Afsluttende fællessang

Og så er der gratis spisning for ALLE medlemmer

Af hensyn til det praktiske: Tilmelding til Niels Jacobsen, mail nielsjacobsen46@gmail.com mobil 30 82 63 98 senest den 20 marts 2018
Kontingent kan indbetales på konto nr 7730-0002038003
350,- for husstand og 175,- personlig kontingent

Jette Torp – Halvvejs.

Så er der koncert i Fælleshuset i Vandborg igen!

 Tirsdag d. 20 marts kl 19.30 får vi besøg af Jette Torp og Jan Kaspersen – en af Danmarks store sangerinder og to akustiske guitarer – det bliver stort!

 Billetter kan købes for 150 kr hos Lemvig Boghandel – eller man kan bare bestille en plads hos Per på 29428676 / per.vestjyskkajak@gmail.com

Ny Danmarksturné foråret 2017 Med to akustiske guitarer, gode sange og en stor portion livserfaring i bagagen tager Jette Torp og Jan Kaspersen på landevejen i foråret 2017. Da Jette Torp rundede de 50 år for et godt et år siden, blev hun ramt af den krise mange rammes af, når man er der et sted midt i livet: Hvad nu? Slutter det lige om lidt? Har jeg nået det jeg ville? Hvad skal jeg stille op med mig selv? En indre stemme hviskede dog formanende til hende: ”tag det roligt Torp, du er jo bare halvvejs!” Jette besluttede sig for at fylde kufferten med gode sange og det man ellers har opnået, når man er halvvejs – nemlig ’levet liv’ og dermed en masse at fortælle om. Sammen med vennen og medspilleren de senere år, Jan Kaspersen, tager Jette Torp publikum med på en rejse igennem et liv og en karriere, der er gået i mange retninger fra store shows, koncertturnéer og CD udgivelser til teater og TV. Karrieremæssigt såvel som privat er det gået op og ned, hurtigt og langsomt – som det nu er, når man insisterer på at flytte sig. Repertoiret denne aften spænder derfor også vidt. Som Jette Torp selv siger: ”mange af sangene er valgt, fordi de støtter op om de historier jeg gerne vil fortælle, mens andre sange er med fordi jeg simpelthen ikke kan undvære dem!” Jette Torp: sang & guitar Jan Kaspersen: guitar, sang, sax og fløjte

Foredrag i Fælleshuset.

Tirsdag d. 20 februar kl 19.30 er der foredrag i Fælleshuset.

Kurt Svennevig Christensen fra Ferring kommer og fortæller om sit mangeårige arbejde med at udvikle fiskeriet i Somaliland.
Kurt har været tilknyttet ngo-projektet Somali Fair Fishing og har stået for det praktiske arbejde med at uddanne lokale fiskere og opbygge en modtagestation for fisk; det har betydet mange rejser, langvarige ophold i et barskt område – og mange erfaringer med en meget fremmedartet kultur. Projektet har været meget succesfuldt og har modtaget stor anerkendelse. Læs mere om Fair Fishing
Og så er der kaffe og kage!

Litteraturaften i Fælleshuset 6. februar kl: 19:30

Gunda Jørgensen vil gennemgå dette års nobelpristager Kazuo Ishiguros roman fra 1989 Resten af dagen.

Romanen foregår i England i 1930erne/1956 og handler om Stevens, som i mange år har været den perfekte butler på godset Darlinton Hall. På en sjælden ferietur, hvor han kører gennem England oplever han i tilbageblik sit liv. Vi hører om hans blinde loyalitet mod herskab med deres politiske engagement i 30 erne og hans venskab med Miss Kenton (eller uerkendte kærlighed).

Ved hjælp af underdrivelser, antydninger og udeladelser fokuserer Kazuo Ishiguro på mesterlig vis på de fortrængninger, som langsomt afdækkes.

Det har ikke været muligt at skaffe bogen på biblioteket, da de få eksemplarer de danske biblioteker har er udlånt. Men bogen er netop blevet genoptrykt og kan fås i Lemvig boghandel til ca. 100 kr. Måske en oplagt gaveide.