Koncert i fælleshuset to. 17. juni.

Pausen i musikken er slut og Fælleshuset i Vandborg er klar til igen at åbne dørene til en sæson med gode koncertoplevelser og det gamle hus på Gåskærvej får fornemt musikalsk besøg når Helen Blum og Harald Haugaard Band som en del af deres Midsommerturne giver koncert torsdag d. 17 juni. 

Sangeren Helene Blum, violinisten Harald Haugaard og deres fælles ensemble inviterer publikum til midsommerkoncert fuld af liv, lys og poesi i Fælleshusets intime rammer.

Ensemblet har gennem de seneste 13 år etableret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den danske musiktradition og levendegør kulturarv på allerhøjeste kunstneriske niveau.

Deres egne sange og kompositioner blandes nænsomt med originale fortolkninger af gamle sange og instrumentalstykker fra den rige danske musikskat. Deres integritet er enestående, og deres store virtuositet og nærvær er med til at gøre deres koncerter uforglemmelige. Siden etableringen i 2008 har de gang på gang lagt publikum ned på festivaler, koncerthuse, klubber og koncertkirker i Europa, Nordamerika og Japan med deres uforlignelige integritet, nærvær, virtuositet og uforfalskede spilleglæde. Deres musik er tidløs, men bringer dog historien ind i fremtiden, den er på en og samme tid genkendelig og dog mærkeligt fornyende, og den behøver ikke at gå omvejen gennem hjernen for at gå direkte i sjælen og ramme publikums rødder.

Helene Blum & Harald Haugaard Band:

Helene Blum: sang og violin

Harald Haugaard: violin

Kirstine Elise Pedersen: cello

Mikkel Grue: guitarer

Sune Rahbek: slagtøj

Billetterne koster 125 kr og kan bestilles hos Per på 29428676

Pga. coronarestriktioner er der kun 70 pladser og vi kommer ikke uden om coronapas og mundbind indtil man sidder ned.

Skriv en kommentar