Kære alle

Fælleshuset holder snart sommerferie, men inden da skal vi have gjort huset rent efter den lange periode med ingen arrangementer. Vi gør rent fredag den 19. juni klokken 15-18. Det vil være skønt, hvis der var flere, som ville hjælpe med det. Kom og vær’ med.

Vi har ikke kunnet afholde generalforsamling i marts på grund af Covid 19. Derfor prøver vi med en ny dato: Fredag den 11. september klokken 18.00. Herefter vil den nye bestyrelse sammensætte det færdige program for 2020/2021. Vi har lavet et foreløbigt program, hvor der vil forekomme ændringer. Derfor er der også kun nogle få faste datoer på arrangementer indtil videre. De er her i kalenderen på facebook.

Vi ved ikke, hvordan Danmark ser ud med Covid 19 til den tid. Vi håber på det bedste, så vi kan mødes og hygge og synge og høre musik og lytte og snakke og spise og drikke kaffe sammen igen.

Mange hilsner fra formanden og resten af bestyrelsen med ønsket om en god sommer.